Hvorfor de skæve øjeblikke sælger dit næste event
En god event-video handler ikke om de store scener, men om de små øjeblikke, man ikke kan planlægge. Når man fanger de ægte grin som en flue på væggen, ophører det med at være en reklame og begynder i stedet at være en invitation.
De 3 “gyldne vinduer” du strategisk kan udnytte i din event-dokumentation
Produktion på Skråen i Aalborg
Når du har afholdt et event, opstår der det, jeg kalder "de tre gyldne vinduer". Det er tre specifikke tidspunkter, hvor dit videomateriale ikke bare er "pæne billeder", men et direkte værktøj til at skabe vækst og trafik. Her er hvordan jeg strategisk arbejder med dem:
1. Hurtig levering: Fang energien mens den lever
Når et event lige er slut, er deltagernes begejstring på sit højeste. Det er her, de er mest tilbøjelige til at dele og interagere. Derfor gør jeg en dyd ud af at levere en stemningsvideo allerede 1-3 dage efter.
Det handler om momentum. Når folk ser sig selv grine eller netværke, mens mindet stadig er frisk, tagger de deres venner og kolleger. Det skaber en organisk rækkevidde, som en video leveret to uger senere aldrig vil kunne matche. Hastighed er i min verden lig med relevans.
2. "Throwbacks": Vis overskud i de stille perioder
Vi kender alle de "døde" uger på de sociale medier, hvor man mangler noget meningsfuldt at poste. Her er de skæve, uplanlagte øjeblikke fra dit event guld værd. Ved at dele et klip af en uformel snak eller en sjov situation, minder du dit netværk om, at din virksomhed er levende og menneskelig.
Det kræver ikke en stor forkromet tekst. En simpel reminder som: "Kan I huske energien her?" er ofte nok til at holde din profil varm og vise det overskud og netværk, din virksomhed besidder helt uden at det føles som salg.
3. Strategisk billetsalg: Din vigtigste salgs-asset
Dette er den vigtigste fase. Når du skal promovere dit næste event (typisk 1-3 måneder før), er det ufiltrerede materiale din bedste sælger. I stedet for at fortælle folk, at de skal købe en billet, viser du dem, hvorfor de ikke må gå glip af det.
Jeg ser ofte, at mine kunder har stor succes med at køre disse klip som målrettede annoncer. Det skaber en enorm troværdighed, når potentielle deltagere ser ægte reaktioner frem for opstillede reklamer. Det gør det meget nemmere for dem at trykke "køb", fordi de allerede kan se sig selv i rummet.