Sådan vækster du dine SoMe kanaler
Det virker som om, at de fleste virksomheder føler, de skal være alle steder på én gang for ikke at blive glemt. Men sandheden er, at hvis du forsøger at råbe i alle rum, ender du med at miste din stemme.
Har du det der skal til?
De forskellige platforme har hver deres krav til hvordan vækst lykkes. Oftes kombineres de sociale medier grundet at det vil tage for langt tid at poste separat content til hver kanal. Dog er det alligevel vigtigt at være opmærksom på hvordan de forskellige platforme fungerer i praksis.
Instagram - det visuelle visitkort
det svært at komme udenom platformens værdi, når det kommer til video. Når jeg kigger på, hvad der fungerer for mine kunder, er Instagram det ultimative visuelle visitkort. Det er her, folk går hen for at 'tjekke dig ud', før de tager kontakt.
Min erfaring med, hvad der rykker for kunderne:
Opslag & Reels (1-2 gange om ugen): Her handler det 100% om kvalitet frem for kvantitet. For en virksomhed er det bedre at have få, men knivskarpe videoer liggende, som viser deres professionelle niveau, fremfor at poste dagligt bare for at gøre det.
Stories (Løbende gennem ugen): Det er her, de får mest ud af det. Ved at dele små glimt af hverdagen eller processen bag en produktion, bliver de meget mere menneskelige. Det er ofte her, mine kunder oplever, at deres følgere rent faktisk begynder at række ud og stille spørgsmål. Her er kvantitiet bedre en kvalitet, da det bare skal være hurtige snippets af hverdagen, fremfor det perfekte billede. Så bare post massere af stories.
Det handler ikke om at være influencer, men om at bruge platformen som et vindue ind til det arbejde, man laver. Når man tør vise både det færdige resultat og vejen dertil, opbygger man en tillid, som er svær at skabe andre steder.
Facebook - Min opskrift på en god uge
Mange tror, at Facebook er ved at være fortid, men for de fleste virksomheder er det stadig her, de bygger de tætteste relationer. Hvor Instagram er hurtige glimt, er Facebook stedet, hvor folk tager sig tid til at læse en historie eller se en lidt længere video.
1 Opslag om ugen (Billede) Brug det til at dele en hurtig tanke, en statusopdatering eller en lille historie fra hverdagen. Det behøver ikke være stort, bare det er ægte. Det bruges også ofte til sæson skift, hvor ting ændrer sig, så det smart at gører følgerne opmærksom på dette.
2 Videoer om ugen Det her er fundamentet. Video skaber mest rækkevidde på Facebook og er den bedste måde at vise dit håndværk frem på. Det kan være alt fra nye produkter på menuen, tilbud eller arrangementer.
Løbende Stories Her kan du med stor fordel genbruge dine Stories fra Instagram. Det sparer dig for en masse tid, men sørger samtidig for, at du hele tiden popper op hos dine følgere med små livstegn.
Kort sagt: Brug Facebook til at tale med folk i øjenhøjde. Det handler om at være til stede i samtalen med dem, der følger med, og forvandle dem til loyale ambassadører for din virksomhed.
YouTube – Dit digitale bibliotek og videncenter
Jeg plejer at sige til mine kunder, at YouTube ikke er et socialt medie, det er en søgemaskine. Det er her, folk går hen, når de vil lære noget, løse et problem eller lære en virksomhed rigtigt at kende. Det er den ultimative platform til at opbygge autoritet og vise, at du rent faktisk ved, hvad du taler om. YouTube hypen er langsomt stigende i Danmark, men stadig markant undervurderet. Det kræver mod, investering og tålmodighed da resultaterne ikke kommer over natten.
Min anbefaling til en holdbar plan:
1 lang video hver 7-10 dag: Her slår værdi altid Hollywood-produktioner. Det vigtigste er ikke et perfekt lyssetup, men at du rent faktisk lærer seeren noget. Den største udfordring er ikke at starte, men at fortsætte også to måneder inde i forløbet, når den første motivation har lagt sig, og visningerne lader vente på sig. Det er her, de fleste giver op, og det er her, du skal blive ved.
Kort eksempel: En "case study" video, hvor I viser, hvordan I løste en specifik opgave for en kunde, og hvilke resultater det gav.
2-3 YouTube Shorts om ugen: Shorts er YouTubes svar på TikTok. Det er genialt til at få nye øjne på din kanal.
Pro-tip: Genbrug dine Shorts 1:1 på TikTok og omvendt. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, når du kan ramme to forskellige målgrupper med det samme indhold.
TikTok – Den rå og hurtige kanal
TikTok er for mange virksomheder den mest skræmmende platform, fordi den kræver en helt anden form for energi end Facebook og Instagram. TikTok en maskine til at skabe nye. Algoritmen er ligeglad med, hvor mange følgere du har… Den kigger kun på, om din video er interessant i de første 2-3 sekunder.
Min anbefaling til en ugeplan:
3-5 Videoer om ugen: TikTok kræver lidt mere volumen. Det lyder af meget, men videoerne her skal være kortere, mere rå og behøver ikke den store redigering.
Fokus på "The Hook": Du skal fange folk med det samme. Start videoen med et spørgsmål eller en påstand.
Kort eksempel:"Her er 3 ting, du aldrig må gøre, når du filmer med din iPhone..."
“Men hvad hvis jeg ikke har noget 'TikTok-venligt' at dele?"
På TikTok er "kedeligt" indhold ofte det, der trender, hvis man gør det menneskeligt. Hvis der ikke sker noget vildt, så brug disse grene:
Dagens tip: Del en lille bid af din faglighed. Noget, der er nemt for dig, men guld værd for en nybegynder.
Fejl og "Fails": TikTok elsker ærlighed. Hvis du har lavet en fejl eller noget er gået galt, så del det. Det viser den ydmyghed, der skaber sympati.
Trends (med et twist): Find en lyd, der trender, og brug den til at vise noget fra din branche. Det behøver ikke være en dans – det kan bare være en sjov observation om din arbejdsdag.